Praktisk information
Bliv en del af et stærkt fællesskab hos KFUM-Spejderne
Information til forældre
Som forældre
om forældre til en ny spejder har du måske nogle spørgsmål omkring hvad det vil sige at være spejder og hvad vi forventer af dig som forældre. Vi håber at du kan finde svarene her, ellers så husk at spørg! Vi vil rigtig gerne snakke med jer og svare på spørgsmål.
Pris – Hvad koster det?
Det koster 400 kr. halvårligt at gå til spejder.
Skal man have en spejderuniform?
Nej, det er slet ikke nødvendigt at have en spejderuniform for at gå til spejder. Man må gerne være til spejder uden at have uniform på. Man kan også nøjes med at købe et rødt spejdertørklæde eller en Hadsten Gruppe T-shirt. Tag fat en leder hvis I vil købe enten et tørklæde, t-shirt eller uniform. Vi har lidt af det hele liggende og kan også hjælpe med at bestille det hjem.
Forældremøde, generalforsamling og bestyrelsen
Hvert år i februar afholder vi et forældremøde med generalforsamling, hvor vi gerne ser at alle børn har mindst en forælder repræsenteret på mødet – der afholdes aktiviteter for børnene imens, så kom gerne hele familien:) Her er der mulighed for at få en rundtur på grunden og i spejderhuset, samt at snakke med de forskellige ledere. Derudover afholder vi vores generalforsamling, hvor vi blandt andet nedsætter en bestyrelse. Det er vigtigt at vi har en veletableret forældrebestyrelse, som i samarbejde med lederne kan sikre at vi fortsat er en god solid gruppe der kan lave fede spejderaktiviteter for jeres børn.
Følg med på Facebook
Vi har en offentlig facebookside som hedder ”KFUM Spejderne Hadsten”. Her lægger vi info og billeder op som er relevant for alle – også dem der ikke er spejder (endnu).
Vi har også en lukket facebook gruppe der hedder ”Hadsten Gruppe, KFUM spejderne”, hvor vi lægger billeder op fra spejdermøder og ture vi er på. Det er en gruppe primært for folk der har relation til gruppen, så her er indholdet mere orienteret mod medlemmerne.
Husk at hils
Vi elsker at lave fede spejderaktiviteter for jeres børn, men det er også rart at vide hvem i som forældrene er. Så stig gerne ud af bilen når I afleverer eller henter jeres barn, så vi kan få hilst på jer.
På nedenstående link kan I læse mere information rettet til forældre. Her står blandt andet mere information om vores uniform og mærkerne.
Kontigent og anden betaling
Kontingent
Kontingentet udgør 400 halvårligt og opkræves årligt gennem Medlemsservice. Betaling sker med betalingskort.
Information om Medlemsservice står i velkomstmailen efter indmeldelse.
HUSK at kigge i spam efter mailen, da mails fra Medlemsservice desværre ret ofte lander der.
Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen i februar.
Anden betaling
Herudover opkræves der betaling for ture og sommerlejre.
Betalinger for weekendture bliver opkrævet kontant til spejdermøderne med en tilmelding til det enkelte arrangement, og til sommerlejr via gruppens konto.
Spørgsmål om medlemsskab og kontingent, kan stilles til Kasseren
Uniform og mærker
Om uniformen
Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.
Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.
Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Udover det, er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.
Alt til uniformen kan købes hos Eventyrsport. Husk at du som medlem af KFUM-Spejderne kan få 10% rabat. Brug koden “Spejder10” på hjemmesiden, eller fortæl i butikken, hvilken gruppe, du er medlem af.
Uniformsvejledning
KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker.
Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker.
I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Adresser
Find os her
Du finder vores spejderhytte på Granholt 116, 8370 Hadsten – med direkte adgang til vores spejdergrund og et stort naturområde omkring hytten. Her holder vi vores ugentlige møder og mange af vores aktiviteter året rundt.
Find vej til spejderhytten på Google Maps
Om vores grund og spejderhytte
Hos KFUM-Spejderne i Hadsten Gruppe er vores spejdergrund rammen om mange af vores aktiviteter året rundt. Her har vi gode udeområder med plads til leg, bål, pionering og friluftsaktiviteter, hvor spejderne kan udfolde sig og lære gennem oplevelser i naturen.
Spejderhytten danner en tryg base for vores møder og fællesskab. Her er der plads til både kreative aktiviteter, planlægning, madlavning og hygge – især når vejret kalder på indendørs aktiviteter. Hytten fungerer også som udgangspunkt for ture, overnatninger og aktiviteter på grunden.
Til spejdergrunden hører et stort naturområde, som giver helt særlige muligheder for spejderarbejdet. Her kan spejderne udforske naturen, tage på små opdagelsesture, arbejde med orientering, bygge med rafter og lave bålaktiviteter i trygge rammer tæt på hytten. Det giver os mulighed for at lave varierede aktiviteter året rundt og skabe gode naturoplevelser for alle aldersgrupper
Nye spejdere er altid velkomne – kontakt os gerne eller kig forbi til et møde og prøve spejderlivet af
KFUM-Spejderne Hadsten Gruppe
Granholt 116
8370 Hadsten
